19. Februar 2026

I torsdags den 19. februar havde vi besøg af Vagn OZ6VG som havde lovet os at holde et foredrag om det meget populære amatørprogram FREE-DV. IMG_8847 image Det var et uhyre spændende foredrag og vi fik hele historien som lå bag programmet. Det er et kæmpe arbejde der er lagt i FREE-DV og alt er open source hvilket gør at det kan forbedres hele tiden, af alle med forstand på programmering.

Vi fik også øjnene op for hvordan programmet virkede for Vagn havde et klip med hvor vi hørte 2 amatører der først kommunikerede på SSB hvor vi knap kunne høre hvad der blev sagt.. og derefter skiftede de til Free-dv og så sket miraklet..støjen forsvandt og stemmerne blev fuldstændig rene og tydelige som om de sad ved siden af os, det var mind blowing.

Herefter fik vi en gennemgang af opsætningen af programmet og så var det tid til demonstration. Vagn havde koblet alt op og var klar til at sende...og vi hørte QSO'er i live med programmet, meget fin kvalitet måtte vi indrømme.

Vi afsluttede med at få kaffe og Jan OZ2JMG havde medbragt kanelkringle fra Brande (tak Jan) og så gik snakken om det vi havde hørt, det var en rigtig vellykket aften, stor tak til Vagn OZ6VG...

Efterfølgende har OZ8TE, OZ7UE, OZ5ZX og OZ1BMO fået programmet til at køre og de første støjfrie QSO er kørt i Free-dv. Vi kan kun anbefale alle der har lyst til at prøve, det er super spændende..

Det var alt for denne gang vi ses i klubben til almindelig klubmøde på torsdag og der bliver sikkert snakket videre om Free-DV og andre spændende ting...

Previous Post Next Post