12. Februar 2026

I torsdags den 12. februar var vi igen samlet i vores klub, selvom vejrtjenesten havde frarådet al unødvendigt kørsel. Der dukkede alligevel 8 amatører op, og som en ekstra bonus kom der også et nyt medlem som har brug for vores hjælp.

Det er Steen Sødergreen som er bosiddende i Aabenraa. Steen har ikke licens men har planer om at tage til Fredericia den 14. Marts og snuppe licensen der. Steen har et grundigt kendskab til elektronik via sit job og vil sikkert ikke få problemer med de tekniske spørgsmål.

Vi fik snakket om alle de detaljer der er forbundet med at blive radioamatør, og Steen fik en masse gode råd med hjem. Det bliver spændende at følge forløbet og vi ønsker Steen velkommen i OZ6ARC...

Ellers bød aftenen også på lidt planlægning at antenneopsætning, som jo godt nok er lidt besværligt i øjeblikket, men så snart der kommer lidt ophold i vejret vil der blive tage aktion på antennerne

Næste gang vi mødes bliver den 19. februar hvor OZ6VG Vagn kommer forbi i klubben og fortæller om FREE-DV, et meget spændende projekt der kan sammenlignes med digitale modes som DMR og D-STAR men som kun kræver en PC med tilsluttet USB headset/mikrofon og en nyere radio med indbygget lydkort eller udvendigt lydkort. Det bliver rigtig spændende..og for dem der gerne vil tyvstarte så er der her et link med introduktion og download link til FREE-DV

Vi ses i klubben på torsdag til Vagn's foredrag om FREE-DV image001 Klubhuset i sne og kulde Feb. 2026

Previous Post Next Post